Hellere være den bedste for verden, end den bedste i verden
Vi har valgt, at arbejde på at blive B Corp certificeret, for at gøre det tydeligt for vores andelshavere, for vores samarbejdspartnere og for det brede samfund, at vi er en andelskasse, der arbejder seriøst med vores samfundsansvar.
Som demokratisk drevet andelskasse fokuserer vi på at skabe transparens og værdi for vores andelshavere. Det har vi altid gjort.
Med B Corp-certificeringen viser vi, hvad det betyder i praksis ved at lade en certificeringsenhed kaste et kritisk blik på os og måden hvorpå vi driver vores andelskasse.
Samtidig vil vi gerne udbrede budskabet, at der findes alternativer til de traditionelle pengeinstitutter for dem, der har en værdibaseret holdning til deres pengeinstitut.
Med B Corp-certificeringen håber vi, at vi, i samarbejdet med andre B Corp-virksomheder, kommer til at stå endnu stærkere i vores arbejde på at skabe en bedre verden.
B’ et i B Corp står for ‘benefit’.
Det oversætter vi til den gavn, vi gør gennem den måde, vi driver vores forretning på. B Corp er en global certificering for virksomheder, som ønsker at gøre en forskel og vise vejen for ansvarlig virksomhedspraksis.
Tre ting gælder for alle certificerede B Corps:
- Man arbejder for at blive de bedste for verden fremfor de bedste i verden
- Man dokumenterer ansvarlighed i alle led
- Man udvikler sig løbende for at kunne opnå re-certificering (hvert 3. år)
B Corp bliver mere og mere (aner)kendt som en veldokumenteret certificering for 360 graders ansvarlig virksomhedsdrift og sammenslutningen tæller i skrivende stund 5000 B Corps på verdensplan, flere og flere B Corps i Danmark og norden, og 30 B Corp-banker globalt.
Derudover stiger antallet af certificerede B Corps i Danmark hver måned, og der står lige så mange i kø til certificering, som der er certificerede organisationer i dag.
Hvad er fordelene ved en B Corp-certificering?
Hvad får Fælleskassen ud af en B Corp-certificering?
Med B Corp-certificeringen får vi:
- En 360 graders evaluering af vores ansvarlighed i vores arbejde med kunder, samfund, miljø, medarbejdere og virksomhedsledelse
- Et værktøj til at dokumentere vores indsatser og sætte mål for vores arbejde og dermed skabe et overblik over, hvor vi er gode og hvor vi kan forbedre os
- Adgangsbillet til en global bevægelse af virksomheder med fokus på ansvarlighed, som hjælper hinanden og som kan lære fra hinanden
Fælleskassen støtter finansiering af bofællesskaber og kollektiver for at fremme alternative og fællesskabsorienterede boformer. Boformer, der ikke støttes af mange pengeinstitutter.
Vores B Corp-rejse
Certificeringen er en samlet vurdering af Fælleskassens positive aftryk på medarbejdere, leverandører, kunder, lokalsamfund og miljø.
Den måler på alt vedrørende vores forretning; herunder vores vedtægter og forretningsmodel, vores tilbud til kunderne, vores leverandører og indkøb, vores arbejdsmiljø og tilbud til medarbejdere, samt vores sociale ansvarlighed og betydning for samfundet.
Det betyder meget for Fælleskassen at få uvildige eksperters validering af alle dele af vores hverdag og forretning samt inspiration til, hvordan vi kan blive endnu bedre.
“Vi ønsker at være med til at vise vejen for ansvarlig virksomhedspraksis – for branchen, for vores andelshavere og for andre virksomheder. B Corp-certificeringen hjælper os til at blive tydeligere om, hvad vi gør, og om hvordan ansvarlighed og udvikling går hånd i hånd hos os.”
Thorleif Skjødt. Direktør, Fælleskassen
Vi tror på, at mange af Fælleskassens kunder deler værdier med B Corp-tankegangen, og vi håber at kunne inspirere flere af vores andelshavere og andre virksomheder til at bevæge sig samme vej.
Herunder finder du en opgørelse af de parametre, vi bliver målt på, hvordan vi udmærker os, og hvordan vi kan blive bedre.
Vores arbejde med og tilbud til vores kunder
Vores styrker er:
- At vi tilbyder vores andelshavere muligheden for finansiering af grønne og sociale investeringer.
- At vi tilbyder finansielle løsninger til andelshavere med en social eller grøn dagsorden, som har svært ved at finde finansiering andre steder.
- At vi behandler vores andelshavere individuelt og ansvarligt – som mennesker og ikke som tal.
Hvordan kan vi blive endnu bedre?
- Vi vil i fremtiden kigge mere på bæredygtige investeringstilbud og tilbyde mere fokuseret inspiration og viden om grønne og sociale tiltag til vores andelshavere.
Vores medarbejderforhold
Vi bliver målt på vores medarbejderforhold – både i forhold til lands- og branchegennemsnittet.
Vi får særligt mange point for vores:
- Mulighed for indflydelse
- Uddannelsestilbud og -muligheder
- Forsikrings- og pensionsforhold
- Sundhedstilbud
Hvordan kan vi blive endnu bedre?
- Vi skal altid søge veje til at blive den bedst mulige arbejdsplads
- Alle medarbejdere skal inddrages i udviklingen af vores arbejdsplads
- Vi vil i den kommende tid arbejde på at skabe klare fælles mål for vores sociale og miljømæssige ansvarlighed
Vores samfundsengagement
Fælleskassen skal drives som et transparent og demokratisk pengeinstitut. Det gør vi blandt andet ved at:
- Have en struktur med andelshavere, repræsentantskab og bestyrelse, hvor alle har indflydelse
- Fremme demokratiske virksomheder, f.eks. med viden og knowhow hos f.eks. Demokrati Garage
- Bidrage med frivilligt arbejde i lokalsamfundet
Hvordan kan vi blive endnu bedre? Vi ønsker at fremme vores lokale påvirkning, blandt andet ved at:
- Handle varer og services lokalt
- Lave mere frivilligt arbejde til gavn for lokalmiljøet og særligt udsatte grupper
- Engagere os i lokale indsatser og initiativer, hvor vi gør en forskel med viden og knowhow
Hvor udmærker vi os i forhold til en positiv miljøpåvirkning i B Corp sammenhæng?
Vi har fokus på miljøet i hverdagen, men vi har stadig meget at lære.
Nogle af de ting vi gør i dag er at:
- Tilbyde grønne transportmuligheder til medarbejderne med elbil(er) og lånecykler
- Producere vores tryksager med et lavt miljøaftryk
Hvordan kan vi blive endnu bedre? Vi ønsker i fremtiden af fokusere mere på at mindske vores klimaaftryk ved at:
- Kortlægge og forstå vores klimaaftryk, f.eks. i et klimaregnskab
- Analysere hvilke tiltag, der kan bidrage til at reducere vores aftryk
- Gennemføre energibesparende initiativer, f.eks. nye vinduer på kontoret
- Udvide vores eksisterende affaldssortering
- På sigt arbejde med at forstå og måle aftrykket på vores grønne lån og andre ydelser, så vi forstår, hvordan vi kan skabe størst positiv værdi
Vores mål er at investere i tiltag, der kan være med til at skabe en positiv social eller miljømæssig påvirkning.
Interne udviklingsmål – fundamentet for vores forretning
Vores ønske om at være en demokratisk drevet virksomhed baseret på partnerskaber og med fokus på at skabe udvikling både internt i Fælleskassen og hos vores andelshavere er baggrunden for vores valg af de tre verdensmål.
Eksterne udviklingsmål – vores tilbud til andelshavere
Opbygning af lokalsamfund gennem blandt andet støtte til lokale skoler og alternative boformer har været en del af vores DNA altid.
Herudover har vi fokus på at skabe ansvarligt forbrug og produktion ved at støtte vores andelshaveres grønne omstilling og bidrage med viden og knowhow.