Lån til energiforbedringer

Fælleskassen tilbyder favorable grønne lån til energiforbedringer af din bolig.

I Fælleskassen ønsker vi at understøtte den grønne omstilling. Derfor tilbyder vi grønne boliglån til finansiering af energiforbedringer af din bolig. så du kan reducere dine udgifter til energi samtidig med, at du mindsker udledningen af Co2. Lånet er på meget favorable vilkår og hvis du ønsker at udskifte dit olie- eller naturgasfyr til varmepumpe eller fjernvarme er det til og med helt uden etableringsomkostninger. Det skyldes, at regeringen og landets pengeinstitutter har indgået aftalen Fyr dit fyr, som fjerner oprettelsesgebyrer og tinglysningsafgift på lån til udskiftning af olie- og gasfyr med varmepumpe eller fjernvarme.

Du kan også bruge vores grønne boliglån til andre energiforbedringer. Det kunne fx være udskiftning af vinduer, ekstra isolering eller fx opsætning af solceller. Ved disse formål skal du dog betale almindelige etableringsomkostninger, da disse formål ikke er en del af fyr dit fyr aftalen. Lånet er dog på samme attraktive rentevilkår.

Kontakt os for at høre mere om dine muligheder for at få finansieret dine energiforbedringer i Fælleskassen.

Fra fyr til varmepumpe
– trygt og nemt

Overvejer du at skifte dit fyr ud med en varmepumpe – men er gået i stå i processen og al den information, du får som boligejer? Og har du ikke udsigt til at kunne få fjernvarme?

Så har vi godt nyt: Du kan få hjælp til det hele, fra start til slut – uden at du skal holde styr på tekniske detaljer og forskellige håndværkere.

Vores samarbejdspartner Totalkredit samarbejder nemlig med energi- og rådgivningsvirksomheden NRGi om en særlig løsning til boligejere, der har lån i Totalkredit og ønsker at få en luft til vand-varmepumpe. Vi ønsker at hjælpe kunderne med at nedbringe deres CO2-udledning – og et af de tiltag, der har størst effekt, er at udskifte fyret med en varmepumpe.

Den helt rigtige varmepumpe til dig
– og kun én kontaktperson at holde styr på

NRGi har et tilbud til dig som Totalkredit-kunde, så du trygt og nemt kan skifte fyret ud med en varmepumpe. Du får bl.a.:

  • rådgivning og hjælp til at vælge den helt rigtige luft til vand-varmepumpe
  • én fast kontaktperson fra NRGi, som er med hele vejen, styrer processen og holder styr på alle detaljerne
  • levering og installation, efterfølgende servicebesøg og et årligt servicetjek de første to år
  • en varmepumpe, der er støjsvag og af høj kvalitet.

Vil du vide mere?

Kontakt os eller læs mere på Totalkredit

Energitjek
– et godt overblik over dit hus grønne potentiale

Med et Energitjek kommer du godt fra start inden en evt. energirenovering. En uvildig energikonsulent giver dig nemlig et overblik over – og konkrete forslag til – hvad der skal til for at optimere din boligs energiforbrug. Det gør det nemmere for dig at vælge energirigtige løsninger og vedligeholde dit hus, så værdien bevares eller øges.

Det får du:

  • Besøg af en uvildig energikonsulent, som gennemgår din bolig og giver dig konstruktiv og konkret sparring
  • En digital energi- og vedligeholdelsesplan, så du bevarer overblikket og kan prioritere dine planer
  • Et energimærke, som du bl.a. har brug for, når du søger offentlige tilskud. (valgfrit)

Energitjek tilbydes via vores samarbejdspartner Totalkredit og leveres af NRGi Rådgivning, som er Danmarks største udbyder af tilstandsrapporter, energimærker og el-tjek til private. NRGi Rådgivning stiller ligeledes et boligunivers med masser af sparetips til rådighed for boligejere.

Fordele ved Totalkredit Energitjek

  • Individuel gennemgang af din bolig
  • Overblik over energioptimeringer og vedligeholdelsestiltag
  • Energimærke, som er adgangsgivende til den offentlige støtteordning.

Forenet Kredit støtter energiforbedringer

Du kan få rabat på dit Totalkredit Energitjek, hvis dit hus har et stort energiforbedringspotentiale. Rabatten er en af fordelene ved, at Totalkredit er ejet af Forenet Kredit. Foreningen støtter nemlig den grønne omstilling og har derfor besluttet at give et tilskud til Totalkredit, så Totalkredit kan iværksætte grønne initiativer til gavn for kunderne.

Du kan læse mere om Forenet Kredit og de grønne initiativer på her

Hvem kan få Totalkredit Energitjek med rabat?

Hvis dit hus opfylder disse krav, kan du få rabat på dit Totalkredit Energitjek:

  1. Huset har energimærke C, D, E, F eller G eller er opført før år 2000
  2. Huset er en ejerbolig, dvs. ikke et fritidshus eller sommerhus
  3. Huset har Totalkredit-lån, og du er privatkunde.

Det koster et Totalkredit Energitjek

Totalkredit Energitjek

Med energimærke

Uden energimærke

Normal pris

7.495 kr.

3.495 kr.

Pris med rabat

4.495 kr. / Spar 3.000 kr.

1.495 kr. / Spar 2.000 kr.

Prøv Energiberegneren først

Hvis du er i tvivl, om der er potentiale til energiforbedringer i netop dit hus, så få et fingerpeg ved at prøve Energiberegneren her. Energiberegneren kan også vise dig, om du kan få et Totalkredit Energitjek med rabat på din ejendom.

Energiberegneren er baseret på estimater. Derfor får du først et præcist billede af husets potentiale, når du har haft besøg af en energikonsulent.

Du bestiller et Totalkredit Energitjek via din rådgiver.