Indsigelse
Du kan gøre indsigelse, hvis du opdager korttransaktioner på din konto, du ikke kan genkende, hvis dit kort er anvendt to gange til samme betaling eller du ikke har modtaget varer eller services, som du har købt med dit kort.
Du kan gøre indsigelse i følgende tilfælde:
- du ikke kender til beløbet, der er trukket
- du kender ikke den forretning der trækker beløbet
- beløbet er større end det du har aftalt med forretningen, du har handlet med
- du har ikke modtaget den vare, du har bestilt
- du har modtaget en forkert vare
- du har ikke modtaget pengene i pengeautomaten
Har du selv fortaget købet?
Hvis du selv har foretaget købet, skal du først forsøge at løse problemet med den forretning eller hjemmeside, du har handlet med, før der kan gøres indsigelse.
Hvis du ikke finder en løsning med forretningen inden for 2-4 uger, skal du gøre indsigelse straks.
Er dit kort blevet misbrugt eller stjålet?
Her skal du straks sørge for at dit kort bliver spærret (se mere her) og det skal anmeldes det til politiet.
Du skal sørg for at få et journalnr. hos politiet
Sådan gør du indsigelse
Indsigelse oprettes digitalt. Indsigelsesportal vil guide dig igennem forløbet.
Når du klikker på linket vil der åbne et nyt billede hvor du skal logge på med MitId for at kunne starte en indsigelse. Når du har afsluttet din indsigelse, skal du godkende den med MitId
Indsigelse på MobilePay
Hvis din telefon er blevet stjålet, eller du har mistanke om misbrug så ring til MobilePay Support på tel:+4545144447 og spær din MobilePay
Regler for
indsigelse
Når du har købt en vare på nettet, gælder disse indsigelsesregler.
Dine muligheder afhænger af, hvilket betalingskort du har anvendt. Du kan nedenfor se hvilke muligheder du har for at foretage indsigelse.
Dankort
Oversigt over dine muligheder for ved fjernsalg at få tilbageført en betaling foretaget med dit Dankort.
Visa/Dankort
Oversigt over dine muligheder for ved fjernsalg at få tilbageført en betaling, der er gennemført med Visa-delen af dit VISA/Dankort.
MasterCard
Oversigt over dine muligheder for ved fjernsalg at få tilbageført en betaling, der er gennemført med MasterCard.