Investeringskonto FRI

I Fælleskassen kan du placere din opsparing på vores Investeringskonto FRI. Det er en ny type opsparingskonto med værdipapirafkast. Her kan du indbetale og hæve penge – alt efter behov. Du slipper for alt besværet, der normalt følger med at investere.

Få mere ud af din opsparing

Dine fordele med Investeringskonto FRI:

  • Indbetal når det passer dig eller hæv med 3 dages varsel
  • Automatisk investering af dine indbetalinger
  • Automatisk geninvestering af udbytter
  • Automatisk indberetning til SKAT
  • Mulighed for automatiske månedlige indbetalinger
  • Intet depot og derfor ingen depotgebyrer
  • Ingen handelsomkostninger ved handel med værdipapirer
  • Du har overblik over kontoen i din netbank

Her kan du læse mere om Investeringskonto FRI

skrivebord-forsikring

Ansvarlig investering i samarbejde med Sparinvest

Investeringskonto FRI er udarbejdet i samarbejde med Sparinvest. Det sikrer at investeringerne overholder FN’s principper for ansvarlig investering – UNPRI.

Det betyder, at vi ikke kun forholder os til miljø- og klimaområderne, men også til social ansvarlighed og virksomhedsledelse.

Få råd fra din rådgiver

Når du opretter en Investeringskonto FRI, hjælper vi dig med at tage stilling til, hvordan din opsparing skal investeres ud fra dine ønsker og behov.

Herefter bliver dine indbetalinger helt automatisk placeret i en investeringsfond, som investerer bredt i fx aktier, statsobligationer, realkreditobligationer og virksomhedsobligationer fra hele verden.

Kontakt din rådgiver i Fælleskassen for at høre mere om Investeringskonto FRI