Vi har hverken call-center, telefon-kø, chat-room eller aktionærer der skal tjene kassen på din virksomhed.

Fælleskassen er et pengeinstitut, der er bedre for virksomhederne end bankerne. Vi skal nemlig ikke tjene penge til fordel for vores aktionærer. Vi har ingen.

Derfor er vi anderledes. Derfor er vi mindre. Men det betyder samtidig at vi kan være ærlige, personlige og rimelige. Vi er heller ikke de hurtigste eller de billigste, men til gengæld er vores rådgivere; rådgivere – ikke sælgere.

Virksomheden får tilknyttet sin egen rådgiver, så man aldrig ender i et call-center – det har vi heller ikke. Vi synes nemlig det både er rimeligt og smartere at kende hinanden godt.

Så drop banken, det er nemt, og vi gør det hele for dig.
Og så bliver du et ansigt – i stedet for et nummer.

Overskud handler om mere end penge

Når man som andelskasse er ejet af sine kunder har man en naturlig interesse i at finde de løsninger der er bedst for dem, og dermed får din virksomhed både transparent, kompetent og ærlig rådgivning.

Fælleskassens størrelse gør, at vi ikke kan håndtere meget store erhvervsvirksomheder. Men vi har 25 års erfaring i at håndtere små og mellemstore virksomheder, som vi tilbyder alle de gængse bankprodukter, og bruger samme mobil og netbanksystemer som de store banker.

Har dit firma – ligesom Fælleskassen – en grøn profil, passer vi endnu bedre sammen. Så hvis du har er projekt der er social-økonomisk, bæredygtigt eller en grøn ide, der ikke er blevet til noget endnu, så lad os se på det. Fælleskassens Grøn Vækst program hjælper nemlig bæredygtige projekter med at komme i luften til en lav rente.

Du bliver Erhvervskunde ved at ringe til Fælleskassen på tel:+4535394540 eller sende en mail til vores erhvervsrådgivere