Alternative boformer
Hos Fælleskassen bryster vi os af vores store erfaring med alternative boformer som eksempelvis kollektiver, bofællesskaber og Tiny Houses.
Vores rådgivere har konkret erfaring med at lave specifikke løsninger udviklet til kollektiver og deslige, i stedet for at tvinge alternative boligformer til at passe ind i kasser til konventionel boligfinansiering.
Uanset om du vil starte eller flytte i kollektiv i byen, bygge et selvforsynende Tiny House på landet, eller om I er flere, som vil slå jer sammen om at købe en ejendom til et større bofællesskab, så kan vi hjælpe jer!
Tiny Houses
For nylig er vi begyndt at få flere og flere låneansøgninger om den minimalistiske boligform Tiny Houses:
Et billigt, simpelt og bæredygtigt koncept som vi er ret begejstrede for!
Man kan betragte “tiny living” som en innovativ og moderne helårskolonihave, men man behøver ikke at være medlem af en haveforening for at bygge et Tiny House. Man skal bare have en aftale med kommunen, så kan man gå i gang!
Tiny houses har typisk lavere omkostninger både i forbindelse med byggeri og drift, og de har en lavere miljøbelastning end de fleste konventionelle boligformer. De kan både bygges på trailere, så man kan tage hjemmet med på ferie, og solidt på landjorden, hvis man trives bedst i det vante.
Interessen for tiny living er steget i de seneste par år, drevet frem af ønsket om at bo mere simpelt og bæredygtigt.
Den udvikling vil vi gerne være med til at støtte.
Så hvis drømmen også er vakt i dig, kan du give vores kyndige rådgivere et kald allerede i dag!
Tel: +45 3539 4540
Bofællesskaber og kollektiver
Måske du skal flytte i kollektiv i en herskabslejlighed eller måske du køber dig ind i et landligt bofællesskab.
Ligegyldigt hvilken boform, du er på vej ud i, er der nogle vigtige ting, som du skal overveje:
Fællesskabets form og struktur
Undersøg hvilken type bofællesskab det er, og hvordan det er organiseret. Forstå de regler og vedtægter, der styrer fællesskabet, herunder fordelingen af ansvar, udgifter og beslutningsprocesser.
Økonomi og udgifter
Vær opmærksom på, hvordan økonomien fungerer i bofællesskabet. Skal der betales et indskud eller medlemskabsgebyr? Er der fællesudgifter, og hvordan fordeles de? Det er vigtigt at have klarhed over dine økonomiske forpligtelser og sikre, at du har råd til at deltage i fællesskabet.
Beslutningsprocesser
Forstå hvordan beslutninger træffes i bofællesskabet. Er der regelmæssige møder, hvor der diskuteres og tages beslutninger? Er der krav om konsensus eller flertalsafgørelser? Det er godt at være bekendt med beslutningsprocesserne for at kunne bidrage til fællesskabet og forstå, hvordan dine egne forslag og tanker kan blive hørt.
Personlig kemi og fælles værdier
At bo i et fællesskab indebærer tæt samarbejde og daglig kontakt med andre mennesker. Det er vigtigt at trives og have en god kemi med de øvrige beboere. Tag dig tid til at lære dem at kende og at diskutere jeres fælles værdier. Forventningsafstemning kan hjælpe med at undgå konflikter og sikre, at alle føler sig hjemme.
Exit-muligheder
Selvom du er begejstret for ideen om at bo i et bofællesskab, er det vigtigt at overveje fremtiden. Hvordan kan du forlade fællesskabet, hvis du beslutter dig for det? Er der regler for salg eller udlejning af din andel? Tjek de juridiske og økonomiske aspekter ved en potentiel exit for at undgå uforudsete problemer.
Juridiske og kontraktmæssige forhold
Få professionel rådgivning om de juridiske aspekter ved at bo i et bofællesskab. Dette kan omfatte samejekontrakter, andelsbeviser eller lejekontrakter. Det er vigtigt at sikre, at dine rettigheder og pligter er klart defineret og beskyttet i henhold til egen og fælles gæld.